Tidligt om morgenen den 10. november 1989 foretog et hold danske politistyrker en razzia i en lejlighed i Blekingegade, en lille gade i hjertet af København. Målet for razziaen var en gruppe venstreorienterede aktivister, som blev mistænkt for at være involveret i en række bombeattentater, der havde fundet sted i byen det foregående år.
Politiaktionen blev en fuld succes, idet alle aktivisterne blev anholdt og en stor mængde sprængstoffer og materialer til fremstilling af bomber blev beslaglagt i lejligheden. Razziaen skulle dog snart blive berygtet af en anden grund; to af aktivisterne – Niels Christian Nielsen og Bjarne Krebs – skulle senere vise sig at være medlemmer af den berygtede terrorgruppe kendt som Den Røde Hær Fraktion (RAF).
Blekingegade-sagen skulle blive en af de mest højt profilerede terrorsager i Danmarkshistorien, og Niels Christian Nielsen og Bjarne Krebs blev i sidste ende idømt livsvarigt fængsel for deres deltagelse i RAF. Sagen skulle også komme til at blive betragtet som et vigtigt vendepunkt for den danske antiterrorpolitik, idet den danske regering vedtog en række nye love og regler i et forsøg på at slå ned på terrorisme.